Arbejde giver livet indhold - men hvad så, når du ikke længere arbejder?
Du har ikke brug for terapi som sådan. Men du kan have brug for at fortælle nogen om dit liv. Du kan have brug for at tale med en udenforstående om det, du måske ikke kan eller ikke har lyst til at fortælle dine nærmeste om. Det kan fx handle om
- ting der trykker, selv efter mange år
- Sorger - eller glæder - som du ikke har kunnet tale med nogen om
- Valg du har fortrudt - eller som du måske skammer dig over
- Noget du gerne vil ændre, før det er for sent
- problematiske familieforhold
- brudte vennerelationer du er ked af
- at tænke over, hvad du egentlig har fået ud af dit liv - indtil nu
I vores samtale har du en der ser på dit liv udefra, sammen med dig. Du bliver mødt med lytten og åbenhed. Du får samtidig også konstruktivt modspil og medspil.
Du kan få lavet om på det, du gerne vil ændre, eller blive glad for det, der er. Det er ikke for sent!
Omvendt kan du også have brug for at tale om den tid, der stadig ligger foran dig. Det kan bl.a. være emner som
- de bekymringer du har for at blive gammel
- angsten for at blive afhængig
- ensomhed
- døden
- hvordan vil jeg gerne bruge den tid jeg har tilbage
Du har måske ikke selv brug for det, men du kan have bekendte eller forældre, som kunne have glæde af fortrolig samtale med en udenforstående, som fordomsfrit og forstående møder og lytter til dem, med det, der fylder i sindet. Kontakt er det første skridt.