Måske er der noget, du gerne vil ændre, før det er for sent, men som det er svært at få taget hul på. Det kan være forholdene til andre - et forhold til et famiilemedlem, en vennerelation der brast på grund af misforståelser.
Tal med en udenforstående, det giver frihed
Det kan være svært at fortælle sin livshistorie til børn eller børnebørn. Der mangler tid, eller der mangler ro til opmærksomhed. Der er måske ting, familien ikke ønsker at høre, eller ting, de ikke synes, passer ind i det billede de har af et familiemedlem.
Især døden kan være svær at tage hul på at tale om, når man er nærtstående. I det terapeutiske rum er der plads til emnet.
Arbejd med det, der er sket
I det terapeutiske rum er der plads for livsfortællingen. Jeg har tavshedpligt, og tilbyder et fortroligt rum, hvor der kan tales om det, der optager sindet. Du kan lette dit hjerte hvis noget trykker dig, vi kan finde løsninger på noget, du gerne vil ændre, mens tid er.
Det kan fortælleterapi give dig
Det kan give overraskende indsigter og give dig en ny forståelse for dig selv og dine valg. Måske vil du opleve, at der er ting, du kommer frem til at kunne tilgive dig selv eller andre.
Samtalerne kan
- medvirke til at skabe afklarethed og ro
- medvirke til at du får sluttet fred med de valg, du traf
-
give dig støtte og inspiration til at kunne handle, hvis der er noget, du vil ændre
- sætte tingene i perspektiv
-
give øget glæde over det liv du har lige her og nu